Rygskole

Den motiverende rygskole/intensiv rygskole

Den Motiverende Rygskole er et afprøvet og virkningsfuldt setup for holdundervisning og – træning til personer med subakutte og/eller tilbagevendende lænderygsmerter, i risiko for at udvikle manifeste kroniske symptomer. Det bærende i konceptet er en aktiverende strategi, med fokus på deltagernes tiltro til egen sygdomshåndtering og motivation for at være aktive.

Undervisningen sigter mod at deltagerne:

  • Mindsker ”fear – avoidance” adfærd
  • Opnår viden om ryggens funktion, belastninger, forebyggelse, smertemekanismer mm.
  • Opnår indsigt i forskellige handlestrategier i fht. rygproblemer
  • Oplever at have handlemuligheder og tillid til at kunne mestre ændring af vaner
  • Oplever stigende kontrol over egne rygsymptomer

Den Motiverende Rygskole blev oprindelig gennemført som en randomiseret undersøgelse på seks klinikker for fysioterapi i Århus, 2004/2005. Det er resultater herfra samt fra en 2 års follow-up, som rygskolen bygger på.

Effekt
Undersøgelse har vist, at deltagerne efter gennemførelse af rygskolen havde halveret ryg- og bensmerter samt forbrug af smertestillende medicin. Hertil kom en betydelig forbedring af funktionsniveau og livskvalitet både 3 og 24 måneder efter rygskoledeltagelse. Ligeledes op-nåede begge grupper forbedring af kondition og styrke. Fremmødet var højt (85 %), hvilket tydede på deltagertilfredshed med forløbet (www.gigtforeningen.dk/rygskole). Resultaterne fra 2 års follow-up forventes at udkomme i artikelform.

Varetagelse af undervisning
Den Motiverende Rygskole forløber over 10 uger og består af i alt 20 lektioner. Rygskolen in-deholder både en undervisningsdel og en træningsdel. Hver uge afholdes 2 lektioner, hvor den ene lektion varer 1½ time fordelt på ca. ½ times undervisning og ca. 1 times træning. Den anden lektion er 1 times holdtræning.
Deltagerne bliver desuden instrueret i et hjemmetræningsprogram, som de støttes i at udføre mindst 1 gang ugentligt. Hjemmeøvelserne er basisøvelserne i grundtræningen.
I træningsdelen afprøves i praksis nogle af elementerne fra undervisningen. Teori og praksis skulle således gerne komplementere hinanden.

Henvisning til ”Den motiverende rygskole”
Deltageren kan henvises til fysioterapi som vanligt. Der anføres, at det ønskes at patienten deltager i Rygskole.

Økonomi for deltagelse på ”Den motiverende rygskole”
Der indledes med en individuel undersøgelse, ifald pt. ikke er kendt af fysioterapeuten.

 

Deltagerbetaling

uden henvisning*

Deltagerbetaling

med henvisning*

Deltagerbetaling efter tilskud fra

Danmark”*

1 x Undersøgelse

272,89

165,64

88,00

20 x Holdtræning

3638,60

2208,60

1180,00

 

(*pr. 1.04.2015)