Hjemmebehandling

FYSIOTERAPI I HJEMMET/PÅ INSTITUTION

Efter lægefagligt skøn kan borgeren henvises til fysioterapeutisk behandling i hjemmet eller på institution.

Vederlagsfri fysioterapi

Lægen kan udstede henvisning til vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap, og som opfylder alle følgende henvisningskriterier:

Personen har et svært fysisk handikap*

Tilstanden er varig

Personen har en diagnose, der er omfattet af diagnoselisten**

*En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Yderligere info se: Klik her

-Det fulde behandlingshonorar betales af regionen.

(Der må evt. påregnes et mindre beløb (3,56kr/km) til dækning af fysioterapeutens brug af egen bil)

Almen fysioterapi

Falder borgeren ikke ind under nedenstående kriterier og patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, og der er behov for fysioterapi, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet.

-Der må påregnes en patientandel, der evt. kan dækkes delvist ved tilskud fra kommune eller ”Danmark”.

Genoptræningsplan

Borgeren har modtaget en genoptræningsplan, og har behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Det er en betingelse, at der i et følgebrev beskrives, at borgeren må behandles af privatpraktiserende fysioterapeut og at borgeren er bosat i Århus kommune.

-Træningen er uden udgift for borger.

Fysioterapi i terminalstadiet

Lindrende behandling.

Borger er berettiget til fysioterapi uden udgift for borger, når der forligger en lægehenvisning og erklæring på, at borger er i terminalstadiet.

-Behandlingen er uden udgift for borger.

Fysioterapi uden tilskud

Borger har altid muligheden for at henvende sig til en fysioterapeut og aftale fysioterapi i hjemmet.

-Borger betaler selv det fulde honorar

Ovenstående er gældende for fysioterapi udført af privatpraktiserende fysioterapeut i Århus kommune, der har overenskomst med sygesikringen